Om projektet

Samskabende grøn omstilling er et grænseoverskridende samarbejde om nye metoder til at engagere og involvere aktører i den grønne omstilling.

Der sættes ambitiøse mål på både internationalt, nationalt og regionalt niveau for, hvordan samfundet skal være mere bæredygtigt og selvforsynende med vedvarende energi. For at denne omstilling kan lykkes, er det nødvendigt, at samarbejde mellem forskellige aktører. Hvordan kan vi som myndighed støtte og samskabe en grøn og bæredygtig omstilling? Hvordan skaber vi mere efterspørgsel på vedvarende energi? Dette er omdrejningspunktet i projekt Samskabende Grøn Omstilling. 

Projektet har til mål at udvikle og teste metoder og værktøj, der engagerer aktører i den grønne omstilling og skaber øget efterspørgsel på vedvarende energi. Fokus er netop på at skabe vejen og resultaterne sammen med de aktuelle aktører.

Kommunikation skal involvere

Kommunikation og dialog er en afgørende del af projektet. For at myndighed, borgere, virksomheder og andre kan samarbejde om den grønne omstilling, er det afgørende, at der skabes kendskab til og forståelse for hinandens situation og viden. Metoden der udvikles skal netop sikre, at der skabes nye måder for kommunikation mellem aktører.

Metode og værktøj testes

Projektet er opbygget således, at der i det første år (2016) arbejdes teoretisk med vidensindsamling og metodeudvikling. Efterfølgende testes metoden på fire forskellige pilotcases. I piloterne arbejdes der med forskellige emner indenfor den grønne omstilling. Fælles for dem alle er, at aktørers samarbejde er afgørende for at der bidrages til den grønne omstilling. De fire cases der arbejdes med er:

  • Solenergi
  • Transport
  • Skrot oliefyr
  • Mål og spar

Læs mere om de forskellige pilotcases her